Udstyr til ture og møder
Udstyr til ture og møder!
Der findes masser af udstyr rundt omkring - og det behøves ikke nødvendigvis at være "rigtigt" friluftsudstyr for at kunne bruges :).
En god skoletaske eller anden rygsæk kan sagtens bruges som weekturrygsæk blot spejderen er i stand til selv at bære det samlede udstyr - på ryggen. Løse poser og genstande er altid uhensigtmæssige, da de let bliver glemt eller tabt.
Vi går som ledere ikke op i mærker - vi går op i at spejderne har det basale udstyr til at være ude. Dvs. godt fodtøj og vind- og vandtæt tøj, så de kan holde vejret ude og varmen inde.
Rygsække
Turrygsække kan købes i Spejder Sport, men selvfølgelig også andre steder eller rundt omkring i tilbudskataloger fra store supermarkeder...
En model fra Spejder Sport kunne være:
Asivik Hiker 50
Kig evt på dba.dk - der kunne være en god mulighed for at gøre et godt køb .
Derudover afholder Spejder Sport pt. "Spejdernes dag" - 2 gange årligt - og her er rabatten forhøjet fra 10% til 20%. Opnå spejderrabat ved at læse mere her
Soveposer
Soveposer kan være en videnskab i sig selv, men et enkelt råd er at udstyre spejderne med et fleecetæppe, der er syet sammen som en pose til at ligge inden i soveposen. Det giver en dejlig varme fra første sekund i sovseposen, og hvis den skulle være for varm, så har man i stedet en dejlig hovedpude.
Fleecelagenposer kan også købes færdiglavede, men de koster selvfølgelig lidt mere end fleecetæpper fra f.eks. Jysk.
Lommelygten
Lommelygter fåes i mange afskygninger. Pandelamper er efterhånden kommet ned i en pris,- og kunne måske være en glimrende fødselsdagsgave...
Almindelige håndlamper er selvfølgelig også glimrende, men det kan af og til være praktisk at have begge hænder fri :-).