
PUF kurser for juniorspejdere
Tilmelding via: https://medlem.dds.dk/event/id/58962/register
PUF kursus for 2. Års juniorspejdere (5. klasse)
med mod på mere
Patruljeliv, Udvikling, Friluftsliv
Hej juniorspejder!
Skal du mon have et PUF?
Den 6-9/6 2025 afholdes der PUF kurser for juniorspejdere.
Hvad er PUF?
PUF-kurserne handler om Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv. Der er fokus på, hvordan man får et godt samarbejde i patruljen, og på udvikling af deltagernes spejderfærdigheder. Alt sammen i rammen af friluftsliv.
At komme afsted på kursus kan give masser af gejst, motivation og inspiration til det daglige spejderarbejde hjemme i gruppen. Undersøgelser viser, at kurser er en god måde at give ny motivation til spejderlivet. Særligt juniorer, der føler sig lidt ’gamle’ i patruljen, kan have gavn af udfordringerne og forsmagen på, hvad tropslivet kan indeholde.
Man kan også sige, at PUF er første trin i et forløb, der fortsættes på Plan kurserne (for troppen), som afholdes i efterårsferien. (kurserne er beskrevet bagerst i dette dokument).
Du tager af sted ”alene” og ikke sammen med dine normale spejdervenner (du kan dog angive, at du gerne vil deltage på et kursus sammen med XX – hvis XX gør tilsvarende).
Det er dog ikke sikkert, at I kommer i samme patrulje på kurset, men I vil selvfølgelig have mulighed for at snakke sammen alligevel. Du skal således have mod på at møde nye spejdere i præcis samme situation som dig – nogen, der har mod på mere – og ikke de andre i forvejen.
Temaer og fantasirammer kan ses på www.dds.dk/puf
Prisen: 1.100,00
De 1.100,- er den pris du skal betale, gruppen dækker differencen).
Dækker hele kursusafgiften – gruppen betaler, hvad der svarer til en togbillet tur/retur til kurset, men I skal selv koordinere transport til/fra det enkelte kursus.
Togbilletten refunderes ved aflevering af bilag (mail er ok) og kopi af kursusbevis til Kenneth.
Er prisen en udfordring? Så kontakt Kenneth – vi oplever god opbakning til uddannelse af spejderne, Så vil vi se om vi ikke kan finde en løsning i fællesskab.
Du kan frit vælge mellem de kurser, som du gerne vil på uanset, hvor det er i landet.
Du skal dog have mod på at rejse alene med DSB (eller finde vej på anden vis), hvis du vælger i et kursus på Fyn eller i Jylland. Det fremgår af kursussiden, hvor de enkelte kurser begynder, typisk en station eller direkte på lejrpladsen.
Når du tilmelder dig skal du:
- Kun vælge de kurser du vil deltage på – det er ikke muligt at prioritere
- Minimum vælge 2 forskellige kurser (men jo flere du vælger jo større sandsynlighed har
du for at komme af sted)
- Kan du angive, at du gerne vil deltage sammen med XX fra Radulf
XX skal samtidig også angive, at han/hun gerne vil deltage sammen med dig.
(du kan maksimum sætte 1 spejderven på)
Du er ikke garanteret en plads på kurset – de ansvarlige gør selvfølgelig, hvad de kan for at få så mange med som muligt.
I år kan du vælge i mellem:
Puf Puffin (Hylkedam på Fyn)
Puf uden grænser (Spejd-Niløse på Midtsjælland)
Puf – dit eventyr (Toggerbo i Østjylland)
Pif Paf PUF (Høbjerghus i Nordsjælland)
KaPUF (Colleruphus, Holte)
På alle PUF kurser venter dedikerede kursusteams, der har brugt de seneste måneder på at udvikle og forberede et trygt, sjovt og udfordrende kursus for juniorspejdere med eventyrlyst.
Kurserne arrangeres af Det Danske Spejderkorps, som udvælger en række frivillige kursusteams, som udvikler og afvikler kurserne i henhold til de retningslinjer/formålshensigter, som de får af Det Danske Spejderkorps.
Du skal:
Gå i 5 klasse eller minimum være fyldt 11 år på kursustidspunktet
Afbudsvilkår:
Afbud frem til 20. maj: ingen afbudsgebyr (vi skal have 1 dag til at reagere)
Afbud efter 20. maj: 100% af kursusgebyret som oplyst på dds.dk/puf
Tilmelding / Tilmeldingsfrist:
27. april (vi skal have tid til at godkende tilmeldingen i medlemsservice)
Når du tilmelder dig, så skal du vælge ”Radulf” som betaler. Så tilgår opkrævningen gruppen, og vi sender en separat opkrævning til dig på vores egen pris.
Der er link til alle kursustilmeldinger på www.dds.dk/puf. Tilmeldingen foregår direkte via DDS hjemmeside og ikke vores egen.
Praktisk information / kursusbekræftelse / deltagerbrevet
Alle disse informationer fremgår direkte af www.dds.dk/puf
I skal angive navn, mail og mobilnummer på juniorleder, og der skal I bruge:
Kenneth Petersen
kenneth@radulf.dk
+45 22 655 388